BetterBoard Bestyrelsesseminar 2024

BetterBoard_Bestyrelsesseminar_2024

BetterBoard Bestyrelsesseminar 2024

– Det værdiskabende bestyrelsesarbejde

Velkommen og introduktion

Den 4. juni 2024 afholdte vi BetterBoard Bestyrelsesseminar på Comwell Kolding. Dagen bød på en række spændende indlæg og workshops, der gav deltagerne ny viden og konkrete værktøjer til deres bestyrelsesarbejde. Seminaret startede med en velkomst af BetterBoards founder, Stefan Schelde Hansen.

Image module

Stefan Schelde Hansen | BetterBoard®

Stefan Schelde Hansen, founder af BetterBoard, præsenterede virksomhedens rejse fra opstart til nu. Han delte historien om, hvordan idéen til BetterBoard opstod ud fra behovet for struktur og effektiv dokumenthåndtering i bestyrelsesarbejdet. Stefan fremhævede vigtige milepæle, såsom lanceringen af e-signaturfunktionen og datarummet, der bruges til due diligence-processer og fortrolig informationsdeling. Han afslørede også spændende nye funktioner, der snart vil blive tilføjet til bestyrelsesportalen, som vil forbedre brugeroplevelsen og hjælpe endnu mere til det værdiskabende bestyrelsesarbejde.

Image module

Karina Boldsen | AROS BOARD

Karina Boldsen fra AROS BOARD afholdte flere oplæg i løbet af dagen. Hendes første indlæg handlede om bestyrelseslandskabet anno 2024. Karina præsenterede syv vigtige temaer, som bestyrelser bør fokusere på for at skabe værdi. Hun understregede vigtigheden af agilitet og strategisk sigte i bestyrelsesarbejdet. Hun forklarede også, hvordan bestyrelser kan navigere i det komplekse landskab ved at være proaktive og ved at tilpasse sig hurtigt til nye tendenser.

Senere på dagen gennemgik Karina de strategiske værktøjer, som bestyrelser kan benytte. Hun tog udgangspunkt i sin bog “De 7 trin – en manual til bestyrelsesarbejde i praksis” og præsenterede enkle og konkrete værktøjer, som deltagerne efterfølgende arbejdede praktisk med i grupper. Værktøjerne inkluderede metoder til at strukturere møder, evaluere strategiske mål og forbedre samarbejdet mellem bestyrelsesmedlemmerne.

Afslutningsvis holdt Karina et oplæg om, hvordan man faciliterer effektive bestyrelsesmøder, og hvordan man kan bruge sit bestyrelsesmandat mest effektivt. Hun understregede, at værdiskabelsen rækker langt ud over selve møderne og kræver grundig forberedelse før, under og efter møderne. Hun delte også praktiske råd om, hvordan man sikrer, at alle bestyrelsesmedlemmer er engagerede og forberedte til møderne.

Image module

Andreas Frøland | BoardPartner

Andreas Frøland fra BoardPartner præsenterede Bestyrelsesrapporten 2024, der gav et helikopterperspektiv på, hvordan bestyrelser arbejder i dag. Andreas fremhævede vigtige tendenser inden for bestyrelsesarbejde, herunder øget professionalisering og diversitet i bestyrelserne. Han adresserede også, hvordan netværkets betydning er faldende, mens åben rekruttering og professionelle rekrutteringsprocesser er i vækst.

Andreas dykkede ned i rapportens indhold og fremhævede specifikke data om bestyrelsesmedlemmers demografi, værdiskabelse og kompetencer. Han forklarede, at bestyrelser med høj diversitet og professionalisering generelt oplever større succes og bedre resultater. Andreas præsenterede også værktøjer og metoder fra BoardPartner, der kan hjælpe bestyrelser med at benchmarke deres egen præstation og finde områder til forbedring.

En vigtig del af Andreas’ præsentation var fokus på forberedende materiale og økonomirapportering. Han fremhævede, at høj kvalitet af det forberedende materiale er afgørende for bestyrelsens bidrag til værdiskabelse. Andreas delte indsigt i, hvordan bestyrelser kan sikre, at de modtager og arbejder med de bedst mulige data og rapporter for at træffe informerede beslutninger.

Image module

Mads Ravn | Boardmeter

Mads Ravn fra Boardmeter afholdte et indlæg om professionel bestyrelsesevaluering. Han gennemgik processen fra evaluering til den færdige rapport og forklarede, hvordan bestyrelser kan arbejde med de fokusområder, der identificeres i evalueringen. Mads understregede, at en systematisk og professionel tilgang til evaluering kan øge bestyrelsens effektivitet og værdiskabelse.

Mads præsenterede også konkrete eksempler fra Boardmeters arbejde med bestyrelser, hvor han viste, hvordan en grundig evaluering kan afdække både styrker og svagheder i bestyrelsens arbejde. Han forklarede, at evalueringer ikke kun bør ses som en formel proces, men som en mulighed for kontinuerlig forbedring og læring.

En central del af Mads’ præsentation var også fokuseret på, hvordan bestyrelser kan følge op på evalueringens resultater. Han delte metoder til at implementere ændringer og forbedringer, som kan hjælpe bestyrelsen med at blive mere effektiv og strategisk. Mads understregede vigtigheden af at have en klar handlingsplan og at følge op på evalueringen med konkrete tiltag.

Image module

Mads Qwist | The AI Project

Mads Qwist fra The AI Project præsenterede “Bestyrelsens AI Playbook”. Han gennemgik syv konkrete trin for, hvordan bestyrelser og virksomheder kan integrere AI sikkert og effektivt. Mads diskuterede de myter og fordomme, der ofte omgiver AI, og forklarede, hvordan AI kan bruges til at automatisere rutineopgaver, forbedre beslutningstagning og øge produktiviteten.

Mads’ præsentation omfattede en detaljeret gennemgang af forskellige AI-teknologier og deres anvendelser i bestyrelsesarbejde. Han forklarede, hvordan AI kan hjælpe med dataanalyse, mønstergenkendelse, automatisering af administrative opgaver og beslutningsstøtte. Mads delte også eksempler på, hvordan AI kan bruges til at forbedre kundeindsigt, økonomirapportering og HR-processer.

En vigtig del af Mads’ budskab var vigtigheden af datakvalitet og teknologisk infrastruktur. Han forklarede, at for at kunne drage fuld nytte af AI, skal virksomheder have adgang til rene, præcise data og have en robust teknologisk infrastruktur på plads. Mads afsluttede sin præsentation med at opfordre bestyrelserne til at tage en proaktiv tilgang til AI og se det som en strategisk mulighed for innovation og vækst.

Tak

BetterBoard vil gerne takke alle indlægsholdere for deres værdifulde bidrag til seminaret. En særlig tak til Karina Boldsen og AROS BOARD for deres omfattende bidrag til dagens program. Vi vil også gerne takke alle deltagere for deres engagement og aktive deltagelse.  

Tak til alle for en udbytterig dag i bestyrelsesarbejdes tegn.

Mvh.
Stefan Schelde Hansen
Founder

Se stemningsvideoen fra dagen herunder:

#main-content .dfd-content-wrap {margin: 0px;} #main-content .dfd-content-wrap > article {padding: 0px;}@media only screen and (min-width: 1101px) {#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars {padding: 0 0px;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars > #main-content > .dfd-content-wrap:first-child,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars > #main-content > .dfd-content-wrap:first-child {border-top: 0px solid transparent; border-bottom: 0px solid transparent;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width #right-sidebar,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width #right-sidebar {padding-top: 0px;padding-bottom: 0px;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars .sort-panel,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars .sort-panel {margin-left: -0px;margin-right: -0px;}}#layout .dfd-content-wrap.layout-side-image,#layout > .row.full-width .dfd-content-wrap.layout-side-image {margin-left: 0;margin-right: 0;}